Tid til at prøve noget nyt?

Tid til at prøve noget nyt?

Randers, 19. november

DC Ejerservice inviterer potentielle svineproducenter og so-holdere inden for på standen under næste uges Agromek. Der vil både være mulighed for at få en snak om leveringsforhold med en ejer-konsulent og en snak med de folkevalgte repræsentanter om årets resultat og resultaterne med DC Future.

- Vi har flere gode tilbud med til producenter, der går og overvejer fremtiden og som har behov for en langsigtet strategi. Vi kan tilbyde en vifte af løsninger, der er tilpasset den enkelte producents behov for at optimere bedriften, siger Jacob Rasmussen, afdelingsleder i DC Ejerservice.

Blandt de tilbud der i øjeblikket er størst opmærksomhed omkring, nævner Jacob Rasmussen kontrakterne under DC Kontrakt. Det gælder blandt andet sektionsvis levering, Flex-levering og alt ind/alt ud. Men også DC Logistik vil have interesse for de fleste. Samtidig vil der være mulighed for at høre mere om prøvelevering af både svin og søer – begge tilbud udløser ekstra tillæg – dog uden ret til restbetaling

- Vi mærker en stigende interesse fra nye leverandører, der leder efter mere individuelle løsninger, og jeg er sikker på, at vi kan tilbyde alle en attraktiv model. Og dertil kommer at alle andelshavere får tilknyttet en personlig kontaktperson, der kan bistå med råd og vejledning, siger Jacob Rasmussen.

Besøg Danish Crowns stand i hal M – stand 9707