Bliv svineandelshaver i Danish Crown
Overvejer du at blive andelshaver i en af verdens førende virksomheder inden for produktion af fødevarer? Det er der mange gode grunde til.
Som andelshaver i Danish Crown er du sikret:
- Konkurrencedygtig notering
- Sikker afhentning
- Personlig service
- Udvidet program for specialproduktioner
- Professionel rådgivning
Vælger du at blive medejer i en af Danmarks største virksomheder, tager du samtidig imod tilbuddet om at få adgang til det globale eksportmarked. Danish Crown eksporterer ni ud af ti grise til omkring 100 lande i verden og står alene for knap fem procent af Danmarks samlede eksport.
En så succesrig handel på mange meget forskellige markeder kan kun lade sig gøre, fordi Danish Crown alle steder nyder en meget stor anseelse for både den høje kvalitet, for troværdigt samarbejde og for en fødevaresikkerhed, der er blandt de bedste i verden. Men succesen starter allerede med det arbejde, du udfører ude i din besætning.
Fra pattegrisen bliver født til den ender i Japan, USA eller Tyskland som en kotelet eller kam, er der fokus på at håndtere produktionen korrekt. Hver gang en gris forlader stalden, hver gang en slagteriarbejder skærer en gris op eller hver gang kødet sendes ud på eksportmarkederne er håndteringen i højsædet. For det handler om fødevaresikkerhed. Det handler om mad, som vi spiser. Og i sidste ende handler det, for os som virksomhed og for dig som ejer, om at hjembringe den højeste pris.
Danish Crown har som første prioritet at tilbyde sine ejere en konkurrencedygtig notering samtidig med at udbygge positionen på et stadigt mere konkurrencepræget globalt marked, hvor mange internationale forhold har afgørende indflydelse på den hjembragte pris.
Som ny andelshaver har du givetvis mange spørgsmål. En del af svarene har vi forsøgt at samle her vores hjemmeside, men du er altid velkommen til at kontakte vores Leverandørkontakt, hvis du har spørgsmål.
Ring eller skriv til DC Ejerservice