Spørgsmål:Producerer I kun svinekød?
Svar:Nej, Danish Crown producerer en lang række andre fødevarer. I moderselskabet producerer vi både fersk svinekød og oksekød. Dertil kommer produktion af forædlede fødevarer (pålæg, pølser, bacon, færdigretter m.m.) i Danish Crowns datterselskaber. Danish Crown er sammenlagt Europas største kødforædlingsvirksomhed. |
Spørgsmål: Er der noget på grisen I ikke udnytter?
Svar: Danish Crown udnytter alt på grisen. De produkter, der ikke er egnet til fødevarer sælges til Daka, der omdanner dem til foder, brændstof (biodiesel) og brændsel. |
Spørgsmål: Hvor meget producerer I?
Svar:Danish Crown sender hver dag kødet fra 70.000 grise ud fra slagterierne. Det vejer ca. 4.900 tons eller hvad der kan være på 222 lastbiler – hver dag. |
Spørgsmål:Hvad er forædlede produkter?
Svar:Når vi i Danish Crown taler om forædlede produkter så er det produkter, der er stegt, kogt eller på anden måde forarbejdet, så det ikke længere er fersk kød. Det kan være grillpølser, spegepølser, kødboller, stegte frikadeller, kogt skinke o.s.v. |
Spørgsmål: Hvad betyder det, når der står Bindevæv: kødprotein mindre end X på etiketten?
Svar:Deklaration af Bindevæv: kødproteinforhold mindre end X
Som følge af lovgivningen; EU-forordning nr. 853 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer skal hakket kød (godkendt til samhandel og til udførsel til relevante EØS-lande) være mærket med indhold af bindevæv. |
Spørgsmål: Hvad er bindevæv ?
Svar:Bindevæv er et af (dyre)kroppens mest almindelige proteiner. Bindevæv indgår i strukturer som sener, hud og knoglestruktur. Bindevæv er således en helt naturlig og nødvendig del af køds biologiske opbygning. I hele kødstykker nedbrydes bindevæv under stegning i længere tid. I hakket kød skæres bindevævsfibrene over i forbindelse med hakningen, hvorfor bindevævet ikke længere fornemmes i kødstrukturen.
Traditionelt anvendes kød, der fra naturens side er mindre mørt – eller først er mørt efter lang tids stegning til hakket kød. Et eksempel herpå er kød fra forenden, hvor imod det skære kød som f.eks. afpudset kam eller skinke anvendes til stege, koteletter, schnitzler o.lign.
Bindevæv er også et protein, hvor egenskaberne udnyttes produktionsmæssigt. Gelatine er bindevæv, der er opløst ved kogning. Gelatine anvendes f.eks. til at danne skærefaste produkter som sylte.
Sprød svær på flæskesteg består næsten udelukkende af bindevæv.
Bindevæv har ingen sundheds- eller ernæringsmæssig betydning for almindelig dansk kost, ligesom bindevæv hverken kan ses eller smages i hakket kød.
Bindevæv har traditionelt været mest interessant i forbindelse med fremstilling af forædlede produkter, da det fortæller noget om, hvilke råvarer der er anvendt. Indholdet af bindevæv vil være lavere i en skinkepølse (pålægspølse fremstillet af skært skinkekød) i forhold til en kødpølse fremstillet af bovkød.
Bindevæv oplyses på etiketten som: ”Bindevæv: kødproteinforhold mindre end ..” Er det f.eks. mindre end 12 betyder det, at højst 12 % af det samlede proteinindhold i produktet må være bindevæv. |
Spørgsmål: Hvad er kød pakket i beskyttende atmosfære ?
Svar: Kød, der pakkes i en beskyttende atmosfære, opnår længere holdbarhed end kød, der pakkes med film, der er luft gennemtrængelig.
Teknikken går nemlig ud på, at den atmosfæriske luft suges ud af emballagen og erstattes af en kontrolleret atmosfære, hvorefter den specielt designede plasticemballage lukkes og forsegles, så den er lufttæt.
Den kontrollerede atmosfære består af O2 (ca. 70 %) og CO2 ( ca. 30 %), som er komponenter, der også findes i den atmosfæriske luft – blot er det indbyrdes blandingsforhold et andet.
O2 – ilten – sikrer en pæn, rød kødfarve og CO2 – kuldioxid hæmmer de naturligt forekommende bakterier i at vokse.
Danish Crown har mere end 25 års erfaring med at pakke kød i kontrolleret atmosfære. Da teknikken var ny, opstod der en sejlivet myte omkring metoden og kødet, der blev kaldt ”gaspakket kød”, hvilket jo lød noget ildevarslende. Fejlopfattelse opstod, fordi enhver luftart i kemisk fagsprog betegnes som en ”gas”, hvorfor både ilt og kuldioxid i den forstand er gasarter.
Teknikken anvendes i dag til en lang række forskellige produkttyper, og er kendt under flere navne. Her er de mest anvendte:
Beskyttende atmosfære
Kontrolleret atmosfære
MAPP (Modified athmosphere Packing)
CA (Controlled Athmosphere) |
Spørgsmål:Hvorfor skal detailpakket fersk kød ompakkes inden frysning ?
Svar: Detailpakket fersk kød er pakket i en kontrolleret atmosfære, der indeholder ilt. (Se også: Hvad er kød pakket i beskyttende atmosfære ?) Under frostlagring kan kødets fedt iltes. Det vil sige blive harsk. Ilt indgår i harskningsprocessen.
Generelt er det en god ide at ompakke kød inden frysning. Kødet pakkes i fryseposer, der skal slutte så tæt som muligt omkring kødet. Det sikrer en hurtig indfrysning og fravær af ilt. Bakker af skumplast og plast skal fjernes, da de isolerer, giver luft/ilt om produktet, og hindrer hurtig indfrysning. Man behøver ikke ompakke vacuumpakket kød.
Kød er velegnet til frysning. Det bedste resultat får man, hvis kødet er helt friskt, når det fryses. Indfrysningen skal ske hurtigt. Tø op i køleskab. Det giver mindst dryptab.
Køds holdbarhed i fryseren 1)
Omtrentlige holdbarheder ved – 18 oC
Hakket kød 4 mdr.
Svinekød, magert 6 mdr.
Svinekød, fedt 3 mdr.
Skemaet gælder kun for kød, du selv fryser ned. Køber du frosset kød (industrifrosset), har kødet en længere holdbarhed, hvis det holdes nedfrosset. Se datoen på pakken.
1) Kilde: Ren Besked, nr. 4 september 2004, Dagligvareguiden, indkøb og opbevaring |
Spørgsmål: Hvad er Salmonella ?
Svar: Salmonella er en bakterie. Der findes over 2000 forskellige Salmonella bakterier eller serotyper, som de også kaldes. Enkelte af disse serotyper findes kun hos mennesker (Salmonella Typhi og Paratyphi), mens de fleste andre kan findes i dyrearter og i nogle tilfælde i omgivelserne. En særlig antibiotikaresistent Salmonella betegnes DT 104.
Salmonella findes i hele verden, og er en af de almindeligste årsager til madforgiftning. I den vestlige verden er produktionsdyr den største kilde til Salmonella, og smitte sker gennem jord-til-bord kæden.
I Danmark er æg, svinekød og fjerkræ de hyppigste kilder til smitte. Men kan også pådrage sig Salmonella infektion ved at spise rå, forurenede grøntsager, frugt, krydderier eller nødder. Kæledyr og fugle samt eksotiske dyr som krybdyr og skildpadder udgør en anden smittekilde.
Symptomer
Infektion med Salmonella giver typisk diarre, ondt i maven og evt. kvalme og opkastninger. Der kan forekomme feber, ledsmerter, muskelsmerter og hovedpine. I sjældne tilfælde kan der opstå blodforgiftning.
Forebyggelse
Forekomsten af Salmonella forebygges i Danmark gennem hele jord-til-bord kæden ved kontrol af dyrefoder, produktionsdyr og virksomheder, der forarbejder eller sælger fødevarer.
Danmark iværksatte i 1998 Salmonellahandlingsplanen, der under 2% af det danske svinekød. Det er et af de laveste niveauer i verden.
Nogle typer af bakterier anses for at være mere kritiske end andre. Salmonella DT 104 er en af disse kritiske typer, da en er resistent overfor antibiotika. Når der ved en rutinemæssige kontrol findes en kritisk bakterie f.eks. Salmonella DT 104 tilbagekaldes det pågældende vareparti fra butikkerne.
Dette sker for at minimere risikoen for, at der skal opstå madforgiftning. Infektion med Salmonella DT 104 gennem svinekød sker næsten udelukkende som følge af uhensigtsmæssig håndtering af produktet. Dvs. ved spisning af ikke gennemstegt kød, eller ved at bakterien er overført til andet levnedsmiddel, der ikke varmebehandles f.eks. salat.
Har man spist kød fra samme parti som trækkes tilbage, er der derfor ikke umiddelbart anledning til at frygte infektion med Salmonella, hvis man har behandlet kødet efter gældende anbefalinger. Men man bør naturligvis være opmærksom på eventuelle symptomer.
Som forbruger er den vigtigste forholdsregel god køkkenhygiejne samt korrekt håndtering og tilberedning af kød.
Gode råd for at undgå smitte
Transport mellem butik og hjem skal være hurtigst mulig og opbevar kød i køletaske eller frostbærepose
Opbevar mad i køleskab ved 5 C
Brug altid forskellige skærebrætter til kød og grøntsager
Rengør værktøj, spækbræt og bord hver gang du skifter madvare
Gennemsteg altid hakket kød
Varm mad, der skal nedkøles sættes straks i køleskab
Skift karklud hver dag
Læs mere om Salmonella og anbefalet håndtering af fødevarer på:
Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.fvst.dk
Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk |
Spørgsmål:Hvor kan varer, der er afvist i Sverige på rund af Salmonella sagtens spises i Danmark ?
Svar:EU har ikke fastsat grænser for, hvor meget Salmonella, der må være i fersk kød. I Danmark pågår der i øjeblikket en politisk debat om emnet.
Sverige, Norge og Finland har en undtagelse fra EU’’’’s regel, og tillader ingen Salmonella i fersk kød og kødprodukter, som importeres.
Findes der Salmonella ved kontrol nægtes modtagelse af varen eller varen sendes retur.
I Danmark accepteres et lavt indhold af salmonella i fersk kød, som skal koges eller steges. Danmark tillader ikke forekomst af Salmonella DT 104.
Hvis varerne overholder de danske regler, kan varen omsættes i Danmark. Varen vil med hensyn til sundhedsstatus ikke adskille sig fra alt andet dansk fersk kød, der sælges i Danmark.
Der findes Salmonella i ca. 1 % af dansk fersk svinekød. Det er blandt verdens absolut laveste forekomster af Salmonella. |
Spørgsmål: Hvad er det, der gør dansk kød så meget bedre end næsten alt andet ?
Svar:Dansk svinekød har sammenlignet med udenlandsk kød:
- Mindre forekomst af Salmonella
- Mindre brug af veterinære lægemidler
- Mindre resistensudvikling
Gennem en årelang målrettet indsats forekomsten af Salmonella nedbragt i Danmark. Der forekommer Salmonella i ca. 1 % af det danske svinekød. Dette niveau er er blandt verdens laveste.
Forbruget af veterinære lægemidler ligger markant lavere end i mange andre lande. Landbrugets organisationer har konstant fokus på at minimere forbruget af medicin. Myndighederne har gennem samarbejde med erhvervet, forskning og overvågning opnået en viden og udviklet et kontrolsystem, der er enestående.
Kontrol og overvågning viser, at der er færre resistente bakterier i dansk svinekød sammenlignet med udenlandsk svinekød. Risikoen ved, at der forekommer bakterier, der er resistente overfor antibiotika er, at det kan vanskeliggøre behandlingen af mennesker.
Læse mere på:
Danmarks Fødevareforsknings hjemmeside: www.dfvf.dk
Dansk Svineproduktions hjemmeside: www.infosvin.dk
Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk |
Spørgsmål: Hvordan kan man se om kødet er dansk ?
Svar: Det er ikke i alle tilfælde, at man kan se på varen, hvor den kommer fra eller i hvilket land den er produceret.
Nogle fødevarer skal mærkes med, hvilket land de stammer fra. Oksekød, æg og fisk er eksempler på fødevarer, der skal være mærket med oprindelse. Alle andre kan mærkes.
Når en vare mærkes med oprindelse skal oplysningerne kunne dokumenteres, og må ikke være vildledende.
Branchen indgik i efteråret 2005 en frivillig aftale om, at mærke alt dansk svinekød med oprindelse. Danish Crown følger denne aftale, og mærker alt kød med dansk oprindelse. På detailpakket fersk kød mærkes kødet på etiketten. En gros varer mærkes på emballage og følgesedler.
Hvis du gerne vil købe dansk svinekød, så er det tilrådeligt kun at købe produkter, der er mærket med dansk oprindelse. Så er du nemlig sikker på, at kødet er dansk. |