Åben PDF-VersionTilbage til forsiden
Nr. 38 · 22. september 2006- 20 øreUændret

Tjen mere på dine slagtesvin

 

Spædkalvene bliver i Danmark

 
Svineproduktionskonsulenter forventer store gevinster for de fleste landmænd.

Langt de fleste svinebedrifter kan optimeres. Det viser årsopgørelserne, som blandt andet Hans Knudt Krag studerer med stor interesse. En nærlæsning afslører, at der gemmer sig et stort uudnyttet potentiale.
- Rigtig mange landmænd kan tjene rigtig mange penge på at optimere deres besætninger. Men det kræver vilje, motivation og de rigtige redskaber, siger Hans Knudt Krag, chefkonsulent ved SSR.

Effektiv indsats Et af de nye redskaber, svinekonsulenterne kan tage i brug, er informationerne fra Landmandsportalen. Portalen bliver ændret per 1. oktober. Alle andelshavere vil få adgang til en mere brugervenlig grafisk præsentation af alle slagteoplysninger. Og samtidig kan andelshaverne tilbyde konsulenterne adgang.
-Med de nye oplysninger får vi helt konkrete redskaber, der gør os i stand til at gå i en dialog om mulighederne. Ser vi for eksempel på slagteoplysningerne, kan vi derudfra sammensætte en leveringsstrategi, der lige passer den enkelte landmand. Og har grisene for eksempel en lav kødprocent, så skyldes det oftest enten foderet eller alvsmaterialet, forklarer Hans Knudt Krag, der fremhæver endda meget store forskelle mellem toppen og bunden i dansk svineproduktion.

Stort potentiale
- Når vi ser på toppen, så har de bedste landmænd ofte et dækningsbidrag, der er op til 3-4 gange bedre set i forhold til dem, der klarer sig dårligst, siger Hans Knudt Krag, der understreger at forskellen skal findes i management og tilsyn med bedriften.
Det er stort set de samme svin, der står i staldene, foderet er oftest det samme og staldsystemerne er meget lig hinanden, mener han.
- Vi håber på en rigtig god dialog med landmændene, og jeg forventer, at de nye redskaber kan fungere som døråbnere, så vi kan komme ind og afdække indsatsområderne, siger Hans Knudt Krag.

Per 1. oktober giver Land-mandsportalen helt nye muligheder for at gå i dybden med slagteoplysningerne. Samtidig tilbydes alle andelshavere råd og vejledning via den lokale rådgivning. Som andelshaver giver du kun svineproduktionskonsulenterne adgang til slagteoplysningerne som vil blive behandlet fortroligt. Tilmedlingen sker via Land-mandsportalen eller ved at kontakte Leverandørkontakten på tlf.: 89 19 19 20 - eller på mail dckart@danishcrown.dk

 
De danske afregningspriser på ungtyre gennem de sidste 20 uger har ligget højere end i Tyskland, Holland og Frankrig, på trods af, at vores priser er netto til landmanden, hvor de andre blandt andet skal betale omsætning og transport af dyrene ud af slagteprisen. Den stærkt stigende notering, vi har været vidne til gennem de sidste par år, har da også fået mange til at etablere eller udvide deres produktion af Dansk Kalv eller ungtyre. Den stærkt stigende interesse for at producere især Dansk Kalv har da også presset priserne på spædkalve opad. I forbindelse med ikrafttræden af den nye EU reform i 2005 forventede man en spædkalvepris på ca. 750 kr., hvilket også er tæt på den pris, som "den beregnede notering" kommer frem til, når spædkalve- og slagtekalveproducent skal stilles lige økonomisk. På grund af den store interesse for at producere slagtekalve har gennemsnitsprisen i stedet ligget tæt på 1500 kr. og de sidste tre måneder har prisen ligget tæt på 1800 kr. Effekten er da heller ikke udeblevet. Holland har i det sidste par måneder valgt Danmark fra som spædkalveleverandør på grund af de høje spædkalvepriser! Sidste år blev der i årets første 7 måneder eksporteret 11.400 spædkalve til Holland, hvor tallet i år ligger på 5.000, hvilket er en reduktion på 56 procent.