UkDe

Henrik Larsen - Mestersvend

I mit arbejde hos Danish Crown har jeg oplevet, at jeg får tildelt et større ansvar for tingene end de steder, hvor jeg tidligere har arbejdet. På den måde kan jeg gå i dybden med en sag og gøre mit arbejde ordentligt.

 
 
Navn: Henrik Larsen
Bopæl: Ikast
Stilling:  Mestersvend i El-afdelingen
Arbejdssted: Herning
Ansat i Danish Crown: 2005
Civilstand: Gift med Maria, der er procesdesigner

HenrikLarsen.jpg
 
 

Jeg arbejder som mestersvend I el-afdelingen hos Danish Crown. Det, der i andre kredse også hedder overmontør. Jeg fungerer som El-mesterens højre hånd, og fungerer selv som mester, når han ikke er her.

I mit arbejde som mestersvend i el-afdelingen har jeg ikke noget fast ansvarsområde, som de andre medarbejdere i el-afdelingen. I stedet hjælper jeg til, hvis der eksempelvis er et problem i slagteriet.  Jeg har også været involveret i at få nye anlæg op at køre, der kan forbedre produktionen på slagteriet. Min opgave bliver i den forbindelse, at få det hele til at hænge sammen. Sådanne opgaver synes jeg er meget interessante, eftersom jeg får mulighed for at arbejde med et projekt i længere tid. Jeg kender også maskinerne inden de køres til i deres virkemåde og skal derfor ikke bruge lang tid på at sætte mig ind i det, hvis produktionen ligger stille.

I mit arbejde får jeg spændende udfordringer, da jeg står med et medansvar for styringen af maskinanlæggene. Samtidigt oplever jeg, at jeg har fået tildelt et stort ansvar for tingene, hvor jeg har mere tid til rådighed, end jeg har haft hos mine tidligere arbejdspladser. Derfor kan jeg gå mere dybden med en sag eller et problem og på den måde komme med den bedste løsning.

Jeg er oprindeligt uddannet el–installatør og har blandt andet været ansat hos Vestas, inden jeg, for et halvt år siden, startede hos Danish Crown. En af grundende til, at jeg søgte arbejdet var, at jeg netop efterlyste større udfordringer og ville af med den daglige kontakt til kunder. Jeg har tidligere arbejdet for Danish Crown som ekstern håndværker, så derfor kendte jeg til firmaet, og de muligheder, der lå indenfor virksomheden. Jeg synes, at jeg helt klart har fået indfriet de forventninger, jeg havde til jobbet.

Jeg har tidligere spillet håndbold, men på grund af en knæskade er jeg i stedet gået over til at spille golf. Jeg opnår samme effekt, nemlig at stresse af og lade op. Derudover tilbringer jeg min fritid sammen med min kone.

 

vidste du?

Vidste du ...

… At Danish Crown er verdens største kødeksportør
Det bliver årligt til en eksport på 22,6 mia. kr.
Det svarer til 3,9% af den danske vareeksport og 39% af den danske landbrugseksport.

Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk