DC Ejerservice i Danish Crown tilbyder foredrag eller mindre oplæg til andelshavere, landboskoler eller til andre med interesse for andelshaverforhold. Foredragene er gratis og skal bestilles i god tid. Vi tilbyder følgende emner:
Danish Crown – den moderne svineproducents samarbejdspartner Som professionel svineproducent er det naturligt at overveje om man har de rigtige samarbejdspartnere. Danish Crowns fokusering og professionelle ledelse betyder, at valget falder naturligt for de fleste svineproducenter. Hør hvorfor netop du og din ejendom passer sammen med Danish Crowns strategi.
Danish Crown og andelshistorien Foredragsholderen fortæller om andelshistoriens oprindelse i Danmark og i England. Det hele afsluttes med en beskrivelse af udviklingen frem til i dag og en præsentation af Danish Crown som selskab.
Transport Transport af dyr har udviklet sig til en kompliceret affære. Hør om de krav, der stilles til dine dyr og hvilke forhold, i forbindelse med udlevering af grise, som giver en skånsom og effektiv læsning.
Vælg-selv Har du et spændende forslag til et indlæg, inden for området andelshaverforhold, så er du også velkommen til at kontakte os. Er du interesseret?
Kontakt Jacob Rasmussen på JACR@danishcrown.dk eller på telefon 89191264