UkDe

Danish Crown varmede op
under iskolde københavnere

Danmarksindsamling på Højbro Plads



29. januar 2010

Temperaturen var lav, men stemningen helt i top, da Smuk Fest fredag afholdte en mini-festival på Højbro Plads. Anledningen var Danmarks Indsamlingen, som i år samler ind til kvinder i Afrika og ofrene for jordskælvet på Haiti, og Danish Crown var selvfølgelig med på festivalen for at støtte det gode formål.

Fra Danish Crowns retro-pølsevogn blev der solgt grønne pølser med brød, mens Tulip pølsevognen solgte rygende varm kartoffelsuppe, som festivalgæsterne kunne varme sig på. Også grisen Frida  bakkede op om det gode formål og solgte i dagens anledning krammere og skabte sammen med Smuk Fests maskot Walther god stemning på pladsen, hvor Frida især vakte begejstring blandt det yngre publikum.

Fem-årige Nikoline var sammen med sin far, Jens, tilfældigt kommet forbi festivalen, hvor Nikoline fik et par grønne pølser til at stille den værste sult. ”De smager godt,” sagde Nikoline og lod far Jens få en bid, mens bandet ”The Blue Van” spillede på scenen i baggrunden.

Tanken bag pølsevognene var at samle så mange penge som muligt ind til det gode formål under sloganet ”To pølser og et brød for 1 kr. – hvad giver du?”. Kunderne kunne nøjes med at betale en krone, men pølsemændene fik hurtigt budt priserne op. Pølserne nåede op i 100 kr., mens en kop suppe gik for 200 kr.

Sarah Bertelsen og Johannes Villadsen havde hørt om arrangementet på P3, som i forbindelse med Danmarks Indsamlingen sender live fra Højbro Plads i fire dage i 24 timer. Sarah og Johannes var kommet for at opleve musikken, og havde støttet indsamlingen med 130 kr, som de havde købt suppe og pølser for.
- Pølserne smager godt nok, selvom de er grønne, sagde Johannes, mens Sarah varmede sig på en kop kartoffelsuppe.

Udover arrangementet på Højbro Plads bortauktioneres Danish Crowns ”Pig-me” hytter på Skanderborg festivalen også på lauritz.com. Auktionen slutter sent lørdag aften, men fredag aften var det samlede bud for hytterne allerede oppe på 83.000 kr. Otte af hytterne er allerede solgt, og den dyreste gik for 6800 kr.

Læs mere
Se film fra Højbro Plads på Jyske Bank TV
Danmarks Smukkeste Svinesti
Danmarks Indsamling 2010

 

Danmarksindsamling på Højbro Plads
5-årige Nikoline var en af de mange børn som sammen sine forældre var mødt op for støtte indsamlingen til Afrikas kvinder og ofrene i Haiti.
 
Danmarksindsamling
Johannes Villadsen havde betalt 50 kr. for to grønne pølser og et brød - heraf gik de 49 kr. til Danmarks Indsamlingen.

vidste du?

Vidste du?
... At der er lige så mange kalorier i 150 g Matador Mix som i en portion stegt flæsk med kartofler og persillesovs - det meste fedt i flæsket smelter fra ved stegning.
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk