Randers, 11. februar 2010
Danish Crown opfordrer alle andelshavere til at undersøge om deres erhvervs- og produktansvarsforsikring indeholder ingrediens- og komponentansvar
Det sker heldigvis sjældent, at der bliver leveret dyr til slagtning med for eksempel medicinester eller lignende. Nogle gange kontakter landmanden selv Danish Crown, hvis for eksempel regler for tilbageholdelsestid ved medicinering af en eller anden grund ikke er overholdt, andre gange opdages det i fødevarekontrollen.
Inden for det seneste år har der været et par tilfælde af leverancer til slagteriet, som har medført omkostninger til frasortering og destruktion af produkter, og Danish Crown kan gøre et erstatningsansvar gældende over for den enkelte andelshaver, hvis sådanne omkostninger er forårsaget af defekte produkter til slagteriet.
- Vi har haft nogle tilfælde, der i værste fald kunne have påført fællesskabet relativt store udgifter, hvis de ikke var blevet opdaget i tide. Vi mener, at det påhviler den enkelte andelshaver at overholde gældende regler og levere produkter, der ikke er defekte, som det hedder i forsikringssproget. Økonomisk risiko og ansvar følges ad, hvis det af en eller anden grund går galt, siger koncernøkonomidirektør Preben Sunke.
Langt de fleste andelshavere har i dag en produktansvarsforsikring, men som vi tidligere har skrevet om her i DC Update, så har den enkelte forsikringstager ikke altid meddækket det, der kaldes ingrediens- og komponentforsikring, der afdækker risikoen for, at et defekt produkt påvirker næste led i fødekæden, hvor en gris måske indgår i både pålægsprodukter, pølser, salami og måske bacon på det engelske morgenbord..
- Der har ikke været opmærksomhed om emnet tidligere, og derfor har vi været i dialog med de største landbrugsforsikringselskaber for at forklare om problemstillingen. Vi har blandt andet kigget på, om Danish Crown eventuelt kunne dække det under egen forsikring. Men hvis vi skulle dække et eventuelt tab, så vil det typisk ligge under vores selvrisiko og dermed vil det alligevel være fællesskabet, der kommer til at hæfte for udgiften. Det, mener vi, ikke er rimeligt, siger Preben Sunke og fortsætter:
- Omvendt har forsikringsselskaberne sagt meget tydeligt til os, at deres største problem er uvisheden om, hvor stort et sådant produktansvar kan blive. For at skabe tryghed på det punkt, og dermed muliggøre, at denne risiko kan meddækkes på en standardpolice, har bestyrelsen besluttet at maksimere det krav, der vil blive gjort gældende overfor en enkelt leverandør til fem millioner kroner på årsbasis. De to sager, vi nu har kendskab til, har begge ligget under 150.000 kroner. Vores beregninger viser, at for at komme op på fem millioner kroner, så skal en eventuel skade opdages sent i slagteprocessen og omfatte en større del af en dagsproduktion, der er defekt fra en enkelt leverandør. Jo tidligere en skade opdages, desto billigere er den at udrede.
Nogle af landbrugsforsikringsselskaberne tilbyder allerede ingrediens- og komponentforsikringen som en del af deres standardpolice til landbruget, og andre ventes at følge efter nu, da Danish Crown har defineret et maksimum for krav, der kan blive gjort gældende mod den enkelte, mener Preben Sunke.