Randers, 26. februar 2010
Danish Crown har besluttet også at nedsætte den nedre vægtgrænse fra uge 10. Det betyder, at Danish Crown nedsætter både den øvre og nedre vægtgrænse fra uge10 for at fremrykke så mange svin før påske som muligt. Nedsættelsen er på 2 kg i uge 10 - og i uge 11 yderligere 2 kg.
- Vi sænker både den øvre og den nedre vægtgrænse for at gøre det nemmere at ramme basisvægten, for især de andelshavere, der leverer hele læs, siger Martin Villadsen, konsulent i DC Ejerservice.
For at ændringerne får fuld gennemslagskraft, opfordrer DC Ejerservice til, at der tages ekstra grise med til levering i de kommende uger.
Både den nedre og den øvre vægtgrænse bliver hævet igen i uge 15 med 4 kg.
Bemærk venligst, at det er de normale tilmeldingsfrister, der er gældende i forbindelse med påsken. Det betyder for eksempel, at din tilmeldingsfrist kan ligge på en helligdag, hvilket betyder, at servicetelefon, sms og landmandsportal er åben alle dage.