UkDe

Rødglødende VM-træning

BBQ-landsholdet


Randers, 15. marts 2010


Danish Crowns Oksekødsdivision bliver hovedsponsor for BBQ-landsholdet

BBQ-landsholdet har sat fuldt blus på forberedelserne til dette års grill-VM, der afholdes i Memphis i maj. Og det bliver med opbakning fra Danish Crowns Oksekødsdivision, der har valgt at sponsere de danske grill-håb for at sikre optimale forberedelser op til VM.

Til VM i Memphis dyster flere hundrede hold under massiv bevågenhed om grill-guldet og en samlet præmiesum på mere end 100.000 dollars. Det danske BBQ-landshold består af 11 danske grill-entusiaster, og rapporterne fra landsholdssamlingerne lover godt for det kommende VM.
- Der er en fantastisk stemning på landsholdet i år - og det betyder, at vi har haft fantastiske træninger indtil nu. Det er et TOP-motiveret hold, der rejser til Memphis i begyndelsen af maj, hvor ambitionen er at gøre en rigtig god figur, skriver landsholdet på sin hjemmeside.

Der skal masser af træningstimer til for at gøre sig gældende i den hårde konkurrence. Og ikke mindst masser af kød, så grill-rutinerne kan øves igen og igen.
- Specielt Danish Crown har vist deres værd og specielt på denne træningslejr har de leveret prima kød i store mængder, der gør os i stand til at eksperimentere med forskellige versioner, skriver landsholdet.

Flot mediedækning
Danskerne elsker at grille, og BBQ-landsholdet har allerede opnået en massiv eksponering i pressen. Senest var TV2 forbi i weekenden for at lave et indslag fra træningslejren.

Det – og meget mere – kan du læse mere op på BBQ-landsholdets hjemmeside. Her kan du også se film om de danske grill-eksperter.

Se www.bbqlandsholdet.dk.

Se også www.memphisinmay.org/bbq


vidste du?

Vidste du?
… At du kan få tilsendt sidste nyt og ugens noteringer fra Danish Crown på SMS. Klik her for tilmelding
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk